Snart kan du tjene penge på dine tweets

Screenshot fra Twitters præsentation

Twitter har i længere tid hintet, at der var noget nyt på vej, og at man kiggede på at tjene penge på andet end annoncer, der er farlige at være afhængige af – som blandt andet flere medier har oplevet.

På den forrige Digital Ugerevy-snak på Clubhouse havde Didde Elnif og jeg historien oppe, hvor jeg talte om, at Twitter formentlig ville lancere en model, som vi også kender fra nyhedsbreve efterhånden: Man kan udkomme/udgive gratis – og så kan man udgive særligt indhold som det kun er dem, der betaler penge for at følge med, der kan læse.

Nu har de så præsenteret præcis det.

De kalder det Super Follows, og skønt der endnu ikke er sat lanceringsdato på, er det nok den næste store opdatering, vi kommer til at se fra dem.

Det smarte ved den model er, at både os, der udgiver på Twitter og Twitter selv kan tjene penge, da Twitter formentlig vil tage et cut af abonnementsprisen. Det er modeller, der kendes fra nyhedsbrevsplatforme som Substack og Revue – som Twitter købte for nylig.

Og netop købet af Revue bliver ekstra interessant i denne nye kontekst. Da Twitter annoncerede købet, gjorde de klart, at denne form for indtjening var noget, der var på vej:

“You can expect audience-based monetization to be an area that we’ll continue to develop new ways to support, whether it’s helping broaden revenue streams or serving as a cornerstone of someone’s business.”

Udover Super Follow har Twitter også annonceret en ny gruppefunktion (ikke ulig Facebook-grupper), hvor folk kan mødes omkring emner og interesser. Den feature har de kaldt “Communities”.

Der sker en del hos Twitter lige nu. De er også i gang med at betateste Twitter Spaces, der er deres konkurrent til Clubhouse. Hvis du er nysgerrig på, hvordan det ser ud, delte jeg nogle screenshots forleden, da jeg havde mulighed for at deltage.

I forbindelse med præsentationen af Super Follow skriver TechCrunch:

“Screenshots shared by Twitter showcase a feature that allows Twitter users to subscribe to their favorite creators for a monthly price (one screenshot details a $4.99 per month cost) and earn certain subscriber-only perks, including things like “exclusive content,” “subscriber-only newsletters,” “community access,” “deals & discounts,” and a “supporter badge” for subscribers. Creators in the program will also be able to paywall certain media they share, including tweets, fleets and chats they organize in Twitter’s Clubhouse competitor Spaces.”

Jeg har altid været glad for Twitter og platformens åbenhed – og selvfølgelig de folk, man kan møde og tale med der. At de nu føjer nye funktioner samt et betalingslag gør det endnu mere interessant. ◉

Bliv bedre til dit arbejde.
Følg og forstå de digitale medietendenser med Digital Ugerevy:

Du kan altid afmelde dig igen ved at bruge linket i bunden af hvert nyhedsbrev

Du modtager én mail om ugen med interessante indblik + min ugentlige opsamling på ugens vigtigste trends og historier.