Hvad er op og ned i Facebook Papers?

End­nu en uge, end­nu flere Face­book-afs­løringer. Få de vigtig­ste over­skrifter – og en løftet pegefin­ger omkring de lækkede doku­menter.

Face­book Papers (som dette ikke er et fotografi af) består af tusind­vis af sider. (Gen­re­fo­to: Pix­abay / Pex­els)


Af Lars K Jensen

Dig­i­tal chef hos Will­more og udgiv­er af Dig­i­tal Ugerevy

Kon­takt:
lars@willmore.dkTwit­ter | LinkedIn
.

Artiklen udkom med Digital Ugerevy-nyhedsbrevet

Tilmeld dig, hvis du ikke vil gå glip af den næste:

Du kan altid afmelde dig igen ved at bruge lin­ket i bun­den af hvert nyheds­brev

💌

(Sen­este nye fra Face­book-land er, at Face­book-fir­maet (ikke app’en på din tele­fon) skifter navn til ‘Meta’. Det kan du læse mere om i dette afs­nit af ugens opsam­ling.)

Egentlig havde jeg beslut­tet mig for, at jeg ikke gider skrive mere om Face­book og afs­løringerne, men igen er der ikke andet at sige, end at det sim­pelthen bare er ugens vigtig­ste his­to­rie og emne. Så der­for skriv­er jeg om Face­book igen, og der­for læs­er du om Face­book igen.

Sen­este kapi­tel er Face­book Papers (ikke at forvek­sle med de oprindelige Face­book Files, som The Wall Street Jour­nal udgav, skønt der dog er en del over­lap).

Kort for­t­alt er det en lang række af lækkede doku­menter, som whistle­blow­eren Frances Hau­gen tog med, inden hun for­lod Face­book i maj måned.

De lækkede doku­menter er sendt fra Hau­gens advokater til den amerikanske Secu­ri­ties and Exchange Com­mis­sion (SEC) og til et kon­sor­tium af etablerede medi­er, der har adgang til doku­menterne i "redact­ed" form – hvilket vil sige, at infor­ma­tion­er som navne er streget ud.

(The Wash­ing­ton Post har skrevet om selve dæknin­gen af de lækkede doku­menter, og hvor­dan den vis­er, at under­sø­gende jour­nal­is­tik er under foran­dring – det samme har Colum­bia Jour­nal­ism Review.)

Dig­i­tal Ugerevy er sat i ver­den for at give dig overb­lik og gøre det let­tere for dig at følge med. Der­for er mit ærinde heller ikke at kaste mig ud i en dybere analyse, for der er allerede skrevet gode ting, der lig­ger derude.

Lad mig i stedet starte med at pege dig i ret­ning af det.

Hos Nie­man Lab har Joshua Ben­ton læst en masse artik­ler for at kunne give os sin gen­nem­gang af de vigtig­ste temaer.

Stormen på Kongressen

Her kan vi blandt andet læse, at Face­books rolle i forbindelse med stor­men på den amerikanske kon­gres den 6. jan­u­ar i år var større, end vi gik og troede.

En rækkede af de lækkede doku­menter, og his­to­ri­erne om dem, han­dler om de interne split­telse i Face­book-organ­i­sa­tio­nen. Som The Wash­ing­ton Post skriv­er:

"Mean­while, the company’s Civic Integri­ty team was large­ly dis­band­ed by a man­age­ment that had grown weary of the team’s crit­i­cisms of the com­pa­ny, accord­ing to for­mer employ­ees"

Angiveligt havde Face­book fun­det metoder til at begrænse spred­nin­gen af poli­tisk polaris­er­ing, kon­spir­a­tionste­ori­er og opfor­dringer til vold, men ledelsen var imod at imple­mentere dem. Det er i overensstem­melse med det, vi har kun­net læse i de oprindelige læk, og som Face­book gen­tagne gange har benægtet: At de har sat prof­it foran alt andet.

En lig­nende pointe find­er vi i en CNN-artikel (igen; jeg læn­er mig op ad Joshua Ben­tons opsam­ling i forbindelse med nogle af de artik­ler, jeg link­er til), hvor de citer­er fra et af de lækkede doku­menter – her er det en kom­men­tar til en artikel fra Mike Schroepfer, der er Face­books CTO (Chief Tech­nol­o­gy Offi­cer – teknologidi­rek­tør):

"[...] lead­er­ship over­rides research based pol­i­cy deci­sions to bet­ter serve peo­ple like the groups incit­ing vio­lence today. Rank and file work­ers have done their part to iden­ti­fy changes to improve our plat­forms but have been active­ly held back."

Moderationen halter udenfor USA

En anden vigtig his­to­rie i de mange læk er, at Face­book er dårlige til at mod­erere ind­hold uden­for hjem­lan­det.

Blandt andet fortæller The New York Times om, et forsøg, en Face­book-researcher udførte. Det var sim­pelt; opret en pro­fil som en per­son, der bor i Indi­en og lad pro­filen følge alle anbe­falingerne fra Face­books algo­rit­mer, hvad angår grup­per, video­er inter­es­sante Face­book-sider og så videre.

Det endte helt galt. Som researcheren selv skrev:

"Fol­low­ing this test user’s News Feed, I’ve seen more images of dead peo­ple in the past three weeks than I’ve seen in my entire life total."

New York Times fortæller også om den tilsyneladende skævvrid­ning, der er i forhold til, hvor­dan Face­book fordel­er pen­gene i kam­p­en mod mis­in­for­ma­tion:

"Eighty-sev­en per­cent of the company’s glob­al bud­get for time spent on clas­si­fy­ing mis­in­for­ma­tion is ear­marked for the Unit­ed States, while only 13 per­cent is set aside for the rest of the world — even though North Amer­i­can users make up only 10 per­cent of the social network’s dai­ly active users, accord­ing to one doc­u­ment describ­ing Facebook’s allo­ca­tion of resources."

Deru­dover har Face­book også prob­le­mer med det ara­biske sprog – eller den ara­biske fam­i­lie af sprog, som der jo i virke­lighe­den er tale om, og som sid­ste år var det tred­jemest pop­ulære sprog på Face­book.

Det bety­der blandt andet også, at uskyldige bliv­er fanget i Face­books regler om, hvad der er ter­ror­re­lateret ind­hold, og får deres pro­fil­er deak­tiveret.

Face­book selv siger, at i hvert fald nogle af de til­fælde skyldes, at forskel­lige lande har forskel­lige def­i­n­i­tion­er af, hvad en ter­ro­ror­gan­i­sa­tion er. Som NBC News skriv­er:

"In a state­ment, Face­book said the mea­sure seemed to be a mis­char­ac­ter­i­za­tion because it includ­ed con­tent relat­ed to Hamas and Hezbol­lah — orga­ni­za­tions that some peo­ple in the Mid­dle East wouldn’t con­sid­er tied to ter­ror­ism, but that the U.S. gov­ern­ment has on its list of “for­eign ter­ror­ist orga­ni­za­tions.” Face­book said it has legal oblig­a­tions to remove that con­tent, as well as a pol­i­cy against it."

Andenklasses borgere

Deru­dover har Face­book den udfor­dring, at de for­mu­la­rer, man skal udfylde for at anmelde hate­speech kun delvist er over­sat til sprog som Pash­to og Dari; Afghanistans to offi­cielle sprog.

Sam­tidig er Face­books algo­rit­mer og kun­stige intel­li­genser slet ikke klar til at håndtere eller forstå nuancerne i de forskel­lige ara­biske sprog, skriv­er Wired:

"Face­book users who speak lan­guages such as Ara­bic, Pash­to, or Armen­ian are effec­tive­ly sec­ond class cit­i­zens of the world’s largest social net­work."

Der cirkulerer et tal, der siger, at Face­books algo­rit­mer fejlagtigt flager ara­bisk ind­hold 77% af gan­gene – det er dog et tal, Face­book afvis­er.

De unge er på vej væk

En del af dæknin­gen af Face­book Papers går også på, at de unge for­lad­er Face­book, hvilket er et poten­tielt stort prob­lem, som jeg har skrevet om i en tidligere artikel.

The Verge kan dog fortælle, at det har været et prob­lem siden 2012, og at de unge også bruger min­dre tid med Insta­gram, hvilket ellers har været Face­books helt store guld­kalv hos de unge.

Et fald i de unge brugere er selvsagt et prob­lem for Face­book (som det også ville være for alle andre – bare spørg den danske mediebranche), da det er her fremti­dens brugere – og for­ret­ning – skal komme fra.

Det er også i denne kon­tekst, vi skal se ini­tia­tiv­er mål­ret­tet mod børn, såsom 'Mes­sen­ger Kids' og børneudgaven af Insta­gram, som Face­book dog sat­te på pause for nylig.

Menneskehandel: Apple fik nok

En af de oprindelige Face­book Files-afs­løringer hos The Wall Street Jour­nal fra midten af sep­tem­ber han­dlede om, at Face­book ikke gjorde nok for at forhin­dre, at Face­book og Insta­gram bliv­er brugt i forbindelse med men­neske­han­del.

CNN kan nu fortælle, at prob­lemet nåede et sådan omfang i 2019, at Apple truede med at fjerne Face­book og Insta­gram fra App Store, hvilket ville være katas­tro­falt for Face­book.

Der­for fik de travlt med at fjerne en masse af det prob­lema­tiske ind­hold og imple­mentere ændringer for at komme prob­lemet til livs. Suc­ce­sen er dog begrænset, skriv­er CNN, der fortæller, at de ved hjælp at søgeter­mer nævnt i de lækkede doku­menter kunne finde pro­fil­er, der pås­tod at sælge "domes­tic work­ers", der mind­ede om de pro­fil­er, Face­books researchere tidligere har mark­eret og fjer­net.

Samme oplevelse har AP, og de skriv­er, at "Facebook’s crack­down seems to have had a lim­it­ed effect".

Mange ansatte har fået nok

En lang række af de lækkede doku­menter er kom­mentar­er og indlæg på Face­books eget Work­place (en intern/in­tranet-udgave af Face­book, som alle virk­somhed­er kan bruge) skrevet af medar­be­jdere, der efter­hån­den er blevet dis­il­lu­sionerede – og flere har sagt op.

"I came here hop­ing to effect change and improve soci­ety, but all I’ve seen is atro­phy and abdi­ca­tion of respon­si­bil­i­ty," som NBC News citer­er en unavn­givet ansat for.

I artiklen "Face­book Failed the Peo­ple Who Tried to Improve It" kig­ger Wired på de såkaldte "badge posts", som er de indlæg, Face­book-ansat­te skriv­er på Work­place, når de for­lad­er virk­somhe­den – ofte led­saget af et billede af deres skilt/badge, der­af navnet.

Hvis du vil læse citater fra folk, der har givet op, er det artiklen for dig. Inter­es­sant er det dog, at opda­teringer som denne er helt tilbage fra 2016:

"I am leav­ing because I am high­ly con­cerned about our cor­po­rate direc­tion, how our pur­suit of growth may neg­a­tive­ly impact our ethics and mis­sion state­ment, and how this has become man­i­fest in our code­base. Plus, I am too tired to fight it."

Artiklen har også fat i noget andet inter­es­sant, nem­lig Face­books interne beløn­ningsstruk­tur. En tidligere Face­book-researcher fork­lar­er:

"'If you're a ‘low­ly prod­uct man­ag­er’ you could be doing the best work in the world, but if you don’t get X num­ber of new users to sign up, you don’t get your bonus, or you don’t get pro­mot­ed,' [...] To tru­ly address the prob­lems, 'The way that the com­pa­ny incen­tivizes prod­uct teams would rad­i­cal­ly have to change'""

Denne form for inci­ta­menter er generelt over­set i dæknin­gen af tech-fir­maer – ja, generelt alle fir­maer – hvis du spørg­er mig. For det er så afgørende for, hvor­dan sys­te­mer, algo­rit­mer og pro­duk­ter bliv­er skruet sam­men; det er definerende for, hvad der møder brugerne.

Så hvad enten det er LinkedIn, der sender dig en mail for at opfor­dre dig til at skrive en opda­ter­ing eller at gøre en kom­men­tar til et nyt indlæg på plat­for­men, eller Face­book der vil have dig til at lave en Sto­ry (eller en tred­je, der vil have dig til at gøre noget), så kan du roligt reg­ne med, at der sid­der en stakkels pro­duk­t­per­son inde bagved, der bliv­er målt på, om du så rent fak­tisk også gør det.

Hvor meget kan vi stole på Facebook Papers?

Der­for er det så vigtigt, at alle organ­i­sa­tion­er tænker over, hvor­dan de motiver­er og beløn­ner deres ansat­te.

Du kan læse mere fra Face­books egne ansat­te i en anden Wired-artikel: "How to Fix Face­book, Accord­ing to Face­book Employ­ees".

Her bliv­er der sam­let op på diverse Face­book-ansattes bud på løs­ninger på nogle af Face­books prob­le­mer. Det er spæn­dende læs­ning, men alt­så... det er jo også en gratis omgang, ikke sandt?

Et lidt anderledes – og nød­vendigt – per­spek­tiv find­er vi i Plat­former-nyheds­brevet fra Casey New­ton. Han har talt med en tidligere Face­book-ansat, der fork­lar­er, at der man­gler noget vigtigt i dæknin­gen af Face­book Papers.

Det han­dler om at forstå de lækkede doku­menter (indlæg og kom­mentar­er på, hvad der i sid­ste ende er Face­books intranet) og få det kon­tek­stu­alis­eret på den rette måde.

Det han­dler om at forstå, at Work­place på mange måder er som Face­book-mod­er­ski­bet selv: Det er et socialt medie på tværs af organ­i­sa­tio­nen, hvor alle kan skrive og kom­mentere. Og der­for er der ingen garan­ti for, at citater­ne i de lækkede doku­menter er fra folk, der udtaler sig inden­for deres eksper­tis­er. Og de slørede navne gør det end­nu sværere at afgøre.

Læs blot her:

"These are being described as Face­book Papers and Face­book Files and Leaked Doc­u­ments, but real­ly the right way to under­stand them (for the most part) is they are posts and com­ment threads. And I think that the hyper-col­lab­o­ra­tive cul­ture dri­ven by Work­place is prob­a­bly alien to a lot of peo­ple, who don't under­stand the Poster's cul­ture that thrives at Face­book. [...]

Basi­cal­ly: any­one can post any­thing about any­thing at any time, and their posts might be good or bad or not ter­ri­bly well thought out, and they might not have very much con­text about the thing they're post­ing about.

So a lot of what is get­ting described as "inter­nal debate" is real­ly just posters post­ing because they are pro­cras­ti­nat­ing from doing their real job. It doesn't mean it's not impor­tant or not worth look­ing at, but a lot of the Face­book Papers are giv­en a lot more grav­i­tas than they prob­a­bly deserve. These are off-the-cuff con­ver­sa­tions between peo­ple who for the most part are not involved with delib­er­a­tions or deci­sion-mak­ing, but just want­ed to weigh in because an announce­ment post hap­pened to come across their (algo­rith­mi­cal­ly sort­ed and opti­mized for engage­ment) Work­place feed."

Og der­for er det vigtigt at have for øje, at man ikke baser­er for meget på noget, der ikke er en del af de reelle pro­duk­tbeslut­ninger hos Face­book:

"But the point that's impor­tant to high­light, if you want to use these as an inves­tiga­tive tool, is that these com­ment threads are large­ly not the actu­al debate or delib­er­a­tion that goes into mak­ing a deci­sion about a launch. They are the gut reac­tion from peo­ple who prob­a­bly work on some com­plete­ly dif­fer­ent thing."

Her synes jeg, Wired svigter i nogle af deres artik­ler; tvær­ti­mod ophø­jer de per­son­erne bag de lækkede kom­mentar­er til sand­hedsvid­ner, og når man i Plat­former-nyheds­brevet læs­er, at en artikel er mere eller min­dre baseret på et screen­shot af to kom­mentar­er, der blev skrevet tre år før, Hau­gen tog et screen­shot, kan vi jo nok godt se, at der man­gler et eller andet.

(Casey New­ton har i øvrigt også reflek­teret og skrevet om sin rolle som jour­nal­ist i forhold til Face­book-lækket.

Det samme har Alex Kantrowitz: "I’m in the con­sor­tium pos­sess­ing the leaked Face­book doc­u­ments. Let’s dis­solve it.", og Math­ew Ingram fra Colum­bia Jour­nal­ism Review her skrevet om medies­trate­gien i forbindelse med Face­book Papers.)

Men det er nemt at hade Face­book, og mange nuancer går tabt, når his­to­ri­er som disse ruller, som jeg tidligere har skrevet.

Hvad så nu..?

Det er selvføl­gelig ikke det samme som at sige, at der ikke er noget at komme efter. Og det inter­es­sante spørgsmål er selvføl­gelig, hvad der kom­mer til at ske nu – efter flere uger med skud­vek­slinger mellem Frances Hau­gen og medierne samt Face­book.

Det han­dler blandt andet om, hvorvidt det over­hovedet er muligt at bygge en sag mod Face­book ved SEC (Secu­ri­ties and Exchange Com­mis­sion).

Flere juraekspert­er siger, at det kan blive svært at bevise, at Face­book har gjort noget galt, skriv­er NBC. Årsagen er, at det er lettest at have en sag, hvis man har klokkeklare bevis­er på wrong­do­ing. De er svære at finde i Face­book-afløringerne.

En af Hau­gens beskyld­ninger (at Face­book poten­tielt puster bruger­tal og andre metrikker kun­stigt op over­for annon­cør­er) kan dog være inter­es­sant – og er noget, SEC har fokuseret på i flere år.

"The Face­book Whistle­blow­er Won’t Change Any­thing," skrev Wired tidligere på måne­den og anbe­falede os at sænke vores for­vent­ninger til, hvad en whistle­blow­er real­is­tisk kan opnå.

Om Frances Hau­gen, Face­book Files, Face­book Papers og Face­book... what­ev­er kom­mer til at ændre noget eller ej, ved vi først om noget tid. En kon­sekvens for Face­book allerede nu er dog, at det for­mentlig bliv­er svært at rekrut­tere de dygtig­ste folk (en evig kamp imellem de store tech-fir­maer) – og at holde på dem, man har.

Og så håber jeg, at jeg kan fokusere på noget andet end Face­book i næste uges nyheds­brev. ◉


Gør som dine værste konkur­renter:
Tilmeld dig Dig­i­tal Ugerevy
.