Væk i morgen: Platforme elsker Stories-formatet

Med Twit­ters lancer­ing af "Fleets" er alle plat­formene nu med på "Stories"-bølgen med ind­hold, der forsvin­der af sig selv. Men hvor­for gør alle det – og påvirk­er det feed'et?

Af Lars K Jensen / lars@willmore.dk
(Find mig på Twit­ter / LinkedIn)

FORSTÅ TENDENSEN. Da jeg i sin tid hørte om Snapchat for første gang, forstod jeg det ganske enkelt ikke. Hvor­for i alver­den skulle jeg dog dele ind­hold, der forsvandt igen?

Hvis jeg skulle udgive eksem­pelvis billed­er og dele dem med mine ven­ner, skulle de da blive liggende – og gerne have en URL, så de altid var til at finde igen. Hvad var dog det smarte ved, at det forsvin­der igen?

Så fik jeg en daværende kol­le­ga til at intro­duc­ere mig for Snapchat og sende de første snaps — og så gav det mening. Nu kunne jeg tage et billede af et eller andet mor­somt, sende det til mine ven­ner og få nogle "ha ha" tilbage – uden at have billed­er liggende på min tele­fon, der ingen vær­di havde.

Nu løste Snapchat plud­selig et prob­lem for mig. Og hvis der er noget, Insta­gram-stifterne var fokuserede på, så var det, at pro­duk­ter helst skal løse prob­le­mer for brugeren. Det er forskellen på at være "nice to have" og "need to have".

🚀 Insta-raketten

Insta­gram så hur­tigt poten­tialet i det, Snapchat ramte ned i. I sin bog, 'No Fil­ter', fortæller jour­nal­ist Sarah Frier, hvor­dan de mange pol­erede, fil­ter-redi­gerede billed­er kunne gøre det til en nærmest skræm­mende oplevelse at dele fotografi­er fra sit liv. Hvad nu hvis det ikke var godt nok? Eller pænt nok?

Sådan var det ikke på Snapchat. Snapchat var – og her – det rå her-og-nu-billede eller en self­ie med et sjovt fil­ter. Der var ikke grund til at tænke så meget over det og bruge lang tid i efter­be­han­dlin­gen; billed­erne skulle bare afst­ed. Nu.

Artiklen fort­sæt­ter herun­der ↓

Bliv bedre til dit arbe­jde.
Følg og forstå de dig­i­tale medi­etendenser med Dig­i­tal Ugerevy:

Du kan altid afmelde dig igen ved at bruge lin­ket i bun­den af hvert nyheds­brev

Leave this field emp­ty if you're human:

Du mod­tager én mail om ugen med inter­es­sante ind­b­lik + min ugentlige opsam­ling på ugens vigtig­ste trends og his­to­ri­er.

I august 2016 lancerede Insta­gram så deres 'Sto­ries', som var direk­te kopieret fra Snapchat – noget Insta­gram-stifter Kevin Sys­trom ikke var bange for at indrømme.

Insta­gram havde set helt rigtigt, og der var et ekstremt uud­nyt­tet poten­tiale hos Insta­gram-brugerne i at gøre det muligt for dem at lægge billed­er og videok­lip op, der var væk igen efter 24 timer. I 2017 over­halede Insta­gram Sto­ries Snapchat, og i løbet af som­meren 2018 blev Insta­grams Sto­ries-for­mat dobbelt så pop­ulært som Snapchat. Det er helt vildt at tænke på.

Alle plat­formene kunne nu se, hvilket stort poten­tiale, der var i Sto­ries. Og ikke mindst et stort annon­ce­po­ten­tiale, for­di annon­cer i Sto­ries dukker op imellem de billed­er og videok­lip, ens ven­ner har lagt op. Det bety­der med andre ord, at en annon­cør får hele brugerens skærm, hvilket er et ganske stærkt værdi­til­bud til alver­dens annon­cør­er.

Andre følger med

Zucker­berg beslut­tede, at resten af pro­duk­terne i Insta­gram-fam­i­lien selvføl­gelig også skulle have "Sto­ries". Sarah Frier fortæller i sin bog, hvor­dan Face­book-folkene val­gte at gøre det på deres måde i stedet for at basere sig mere på Insta­grams eksis­terende – og ganske suc­ces­fulde – løs­ning.

Face­book Sto­ries er aldrig blevet nær den samme suc­ces, som Insta­gram Sto­ries (det samme gælder i Mes­sen­ger og What­sApp), og Zucker­berg lod på et tid­spunkt Insta­gram-med­s­tifter Kevin Sys­trom vide, at det alt­så kun var for­di, Insta­gram kom først.

Der var selvføl­gelig også nogle uden­for Face­book-imperi­et, der havde opdaget Sto­ries-for­matet.

I novem­ber 2017 lancerede YouTube deres Sto­ry-løs­ning kaldet "Reels" i en lukket beta-test. Et år senere, i novem­ber 2018, skift­ede "Reels" navn til "YouTube Sto­ries" og blev rul­let ud til alle YouTu­bere med mere end 10.000 føl­gere.

Og den regel gælder stadig den dag i dag. YouTube skriv­er sågar, at der kan gå otte uger, fra du når 10.000 abon­nen­ter før, du får mulighed for at bruge YouTube Sto­ries. (Det lyder lidt hånd­holdt, hvis du spørg­er mig...)

De seneste Stories

Når der går hype i noget, som det er sket med Sto­ry-for­matet, så sker der selvføl­gelig det, at alle skal have det. For­di... ja, de andre har det jo, så sådan er det bare.

Der var der­for flere, der tog sig til hov­edet, da LinkedIn lancerede deres Sto­ries i okto­ber måned. For hvad i alver­den skal vi med sto­ries end­nu et sted – og så på LinkedIn af alle sted­er, der burde bruge flere ressourcer på at få deres feed-algo­ritme til at spille i stedet?

LinkedIn Sto­ries' er ikke kun dårligt timet, den er også klod­set bygget. Den er naturligvis lagt ind i top­pen af feed'et, men de sider, du er admin­is­tra­tor på bliv­er plac­eret til ven­stre (alt­så først). Så hvis du admin­istr­erer fire eller flere LinkedIn-sider, er det kun "Ny Story"-knapperne for din egen pro­fil og de sider, du ser øverst – du skal swipe til højre for at se de sto­ries, som folk i dit netværk har lagt op.

(Du behøver ikke kigge, der sker for­mentlig ikke ret meget...)

Hvis du nu har sid­det og talt med på fin­grene, ved du, at der er en af de store plat­forme, vi man­gler. Twit­ter.

Men frygt ej: Twit­ter har i denne uge lanceret deres "Fleets". (YouTube fandt angiveligt ud af, at det er en dårlig idé at kalde det andet end "Sto­ry" eller "Sto­ries" – lad os se, om Twit­ter når frem til samme erk­endelse.)

Angiveligt er nogle af Twit­ters bevæg­grunde de samme, som Insta­gram havde i tidernes mor­gen. Ven­ture­Beat skriv­er, at Fleets blandt andet han­dler om at gøre det min­dre "skræm­mende" at dele ind­hold på plat­for­men.

Hvis du gerne vil læse mere og læn­gere – og jeg men­er langt — om den nye funk­tion, er det hos Casey New­ton og hans Plat­former-nyheds­brev, det sker.

Han skriv­er, at det for Twit­ter også han­dle om at skabe "sun­dere" sam­taler. Det han­dler om, at du kan like et "fleet" (det væn­ner jeg mig nok aldrig til at sige eller skrive) ved at dobbelt-trykke, og svar til et "fleet" (men jeg prøver) kun går direk­te til afsenderen.

Nu må vi se.

Hvorfor gør alle det?

Med Twit­ter ombord er alle de store plat­forme nu i luften med deres egne (ikke særligt forskel­lige) udgavelser af Sto­ry-for­matet. Jeg kan lige nævne i en bisæt­ning, at Spo­ti­fy i jan­u­ar også test­ede Sto­ries i deres pro­dukt.

Når sto­ries har bredt sig ud, er det selvføl­gelig ikke kun hype. Det er også for­di, det virk­er. Jeg læs­er flere, der skriv­er, at de føler, det giv­er min­dre og min­dre mening at udgive i Instagram-feed'et – i stedet er det nærmest kun deres Sto­ry-opda­teringer, der bliv­er set.

Og Insta­gram ved det selvføl­gelig godt. Pt. tester Insta­gram at gøre det let­tere for brugerne at rea­gere (alt han­dler jo om engage­ment) på en Sto­ry ved hur­tigt at kunne sende en emo­ji til afsenderen.

For os som brugere er Sto­ry-for­matet en hur­tig måde at komme af med vores dårlige samvit­tighed eller fear of miss­ing out. Man kan hur­tigt trykke sig igen­nem de sto­ries, der lig­ger i for eksem­pel Insta­gram og føle, at man har set det vigtig­ste. Så er man færdig, done, Fer­tig.

Det er som afsender selvsagt svært at se hvor meget dine ven­ner eller føl­gere så af din geniale Sto­ry, men du kan dog se, de har været der.

Som tidligere nævnt er der også kom­mer­cielt poten­tiale i form af annon­cer. Det er en unik plac­er­ing for en annon­cør at lægge mellem to sto­ries, for­di det letteste er at fort­sætte i rejsen mod flere sto­ries – og annon­cer. Det er et annon­ce­for­mat, der spiller fuld­stændig på pro­duk­tets præmiss­er, og det fun­ger­er.

Insta­gram fortæller selv, at 60% af sto­ries-annon­cerne bliv­er vist med lyd på hos brugerne, hvilket et er højt tal i forhold til alle andre sted­er, hvor man pligt­skyldigt under­tek­ster sine videok­lip.

Sto­ry-annon­cer giv­er dig også mulighed for at have links i dine sto­ries, hvilket ellers kun er for­be­holdt ver­i­fi­cerede kon­ti og dem med mere end 10.000 føl­gere (det er åben­bart den magiske grænse for plat­formene).

Devaluerer det feed'et?

I takt med at alle plat­formene har fået Sto­ries, og at flere bruger dem til både at se og dele ind­hold, rejs­er det selvføl­gelig det inter­es­sante spørgsmål, om det bety­der noget for vær­di­en af at poste noget i feed'et.

Som tidligere nævnt er der i hvert fald sket noget på Insta­gram, og det har betyd­ning for, hvor­dan man bør bruge det "gam­meldags" feed.

I april 2020 skrev Fal­con (der byg­ger et værk­tøj, der hjælper dig med at passe din tilst­ede­værelse på plat­formene), at under­søgelser vis­er, at Insta­gram-brugerne især bruger feed'et til at opdage nyt. Det bety­der, at du ikke skal holde op med at udgive billed­er og videok­lip i feed'et – men at du i stedet skal udgive ind­hold, der under­støt­ter det brugsmøn­ster hos Insta­gram­merne.

Inden­for pro­duk­tudvikling og UX kalder man den slags for Jobs To Be Done, og det kan jeg hur­tigt kede dig med i flere timer. Men kort for­t­alt er et Job en opgave, vi skal have løst – og det hyr­er vi så forskel­lige pro­duk­ter og tjen­ester til at løse for os. Det, som Instagram-feed'et løs­er, er at finde ny inspi­ra­tion. Det skal du selvføl­gelig tænke over, når du udgiv­er hen­holdsvis Sto­ries og i feed'et.

Så på Insta­gram ser det ikke ud til at deval­uere feed'et – men det påvirk­er det. Andre sted­er er Sto­ry-funk­tio­nen så ny (eller ubrugt), at det nok ikke giv­er mening at tale om et sep­a­rat brugsmøn­ster. End­nu.

---

Der­for gælder det samme som altid: Vær nys­ger­rig på dine brugere og mod­tagere samt deres behov og brug af medi­er og pro­duk­ter – og forstå dem. Forel­sk dig i deres prob­le­mer, ikke dine egne idéer. ◉

• Kategori: Indblik