Nu kommer der podcasts på Facebook

Der bliv­er kamp om vores ører, når Face­book lancer­er deres pod­cast-pro­dukt – med egenud­viklet afspiller.

Artiklen udkom med Digital Ugerevy-nyhedsbrevet

Tilmeld dig, hvis du ikke vil gå glip af den næste:

Du kan altid afmelde dig igen ved at bruge lin­ket i bun­den af hvert nyheds­brev

💌

Face­book er i den grad på vej ind i markedet for lyd. I ugens løb var Mark Zucker­berg vært for en test af Audio Rooms (deres kopi af Club­house) for resten af Face­book-ledelsen.

Og nu kan The Verge fortælle os, at Face­book vil lancere pod­casts på deres plat­form den 22. juni – det er på tirs­dag.

Klipfunktion på vej

Datoen var lidt kendt i forve­jen, men blandt nyhed­erne er, at det lign­er en større lancer­ing, end man umid­del­bart troede, samt at der er en ny klip­funk­tion på vej.

Den gør det muligt for lyt­terne at hive en bid på op til 1 min­uts længde ud af en pod­cast-episode, som angiveligt kan deles videre. Klip­funk­tio­nen er end­nu ikke lanceret, og som pod­cast­er skal man selv akti­vere den.

Sådan tilføjer man en podcast

Har du en pod­cast, kan du – når Face­book har lanceret pod­casts, selvføl­gelig – forbinde din Face­book-side med RSS-feed'et til din pod­cast. (Det bliv­er inter­es­sant at se, hvor­dan Face­book vil ver­i­fi­cere den forbindelse.)

Så bliv­er der fre­mover lavet et opslag for hver ny episode, og du får et fint "Podcasts"-faneblad på din Face­book-side:

Discoverability driller

Face­book annon­cerede for første gang, at der ville komme pod­casts på plat­for­men, i et blogindlæg fra april.

Der fork­larede de, at det både han­dler om at gøre det muligt at lytte til pod­casts (mere om det lige om lidt) og at finde nye. Det er stadig pod­cast­ing-ver­dens største prob­lem:

"And because it’s still hard to dis­cov­er pod­casts you like, we will help you eas­i­ly find new pod­casts and episodes based on your inter­ests, com­ment on them and rec­om­mend them to your friends. And pod­cast cre­ators will be able to reach and con­nect with new lis­ten­ers — all direct­ly with­in the Face­book app."

Bygger egen afspiller

The Verge har tidligere skrevet, hvor­dan Face­book er ved at udvikle deres egen pod­cast-afspiller. Det er inter­es­sant, for­di mange troede, det ville foregå via deres samar­be­jde med Spo­ti­fy.

Spo­ti­fy meldte nem­lig ud i slut­nin­gen af april, at de ville lancere en "mini-play­er", som inte­gr­erer med Face­book. Men angiveligt han­dler det samar­be­jde (for Face­book) mere om musik end pod­casts.

Det indik­er­er alt­så, at vi i inden længe får mulighed for at afspille både musik og pod­casts i vores Face­book-feeds – og at det vil foregå enten via Spo­ti­fys nye mini-play­er eller Face­books nye pod­cast-afspiller.

🤜🎧🤛

En ting er sikkert: Lyd og pod­casts er kæm­pestort (no sur­pris­es there), og der er en vild kamp i gang om at blive det sted, hvor vi lyt­ter.

Hvis du vil læse mere om det, skrev jeg om pod­cast-kam­p­en mellem Apple og Spo­ti­fy i nyheds­brevet fra uge 20.

Apropos Facebook...

Som du måske har opdaget, spidser det til mellem Face­book og de danske medi­er. Sen­este nyt er, at Face­book nu begrænser vis­nin­gen af pri­vate delinger af ind­hold fra danske medi­er.

Del­er du for eksem­pel en artikel fra Kris­teligt Dag­blad, ser det sådan ud:

Det har jeg skrevet om i en artikel hos Kom­mu­nika­tions­fo­rum, hvor du kan læse bag­grun­den for Face­books beslut­ning. 

I ugens løb fik jeg lov at tale om det, da jeg var gæst hos ALL CAPS på Loud.

🎧 Lyt: Apple Pod­casts | Spo­ti­fy

...eller søg på "ALL CAPS" der, hvor du hør­er pod­casts

Værten, Anton Gade Nielsen, var så flink at omtale et debatindlæg, jeg skrev hos Jour­nal­is­ten tilbage i 2016: Medierne bruger Face­book fork­ert.

Det er en del af det kom­pleks og den prob­lem­still­ingerne, medierne står i nu:

"Face­book er skabt til at indgå dia­log. Men de danske medi­er bruger nærmest udelukkende plat­for­men til at høste klik. Indgå kon­struk­tive samar­be­jder med læserne, skriv­er Lars K. Jensen"

Denne artikel blev udgivet med Dig­i­tal Ugerevys nyheds­brev fra uge 24.