Er Zuckerberg en byrde for Facebook?

Spørgsmå­lene står i kø, og prob­lemet starter i top­pen, skriv­er The Econ­o­mist. Mange taler om reg­u­ler­ing, men kan en stør­relse som Face­book reg­uleres?

Karikatur: Don­key­Hotey (Flickr Cre­ative Com­mons)


Af Lars K Jensen

Dig­i­tal chef hos Will­more og udgiv­er af Dig­i­tal Ugerevy

Kon­takt:
lars@willmore.dkTwit­ter | LinkedIn
.

Artiklen udkom med Digital Ugerevy-nyhedsbrevet

Tilmeld dig, hvis du ikke vil gå glip af den næste:

Du kan altid afmelde dig igen ved at bruge lin­ket i bun­den af hvert nyheds­brev

💌

Analy­serne står i kø efter sid­ste uges drama­tiske uge for Face­book med ned­brud og whistle­blow­eren Frances Hau­gens vid­nes­byrd foran an kon­greskomité, som jeg behan­dlede i sid­ste uge.

I denne omgang vil jeg ikke skrive så meget i dyb­den, for der er ikke så meget nyt at sige. Jeg vil i stedet anbe­fale dig at læse The Econ­o­mists led­er­ar­tikel, 'Face­book is near­ing a rep­u­ta­tion­al point of no return'.

Drop opbrydningen

Her lev­er­er de en pointe, som jeg også havde i min artikel: At Face­book har mis­tet manges tillid, og at ganske få (og da slet ikke poli­tikere og medi­er) vil lade tvivlen komme dem til gode.

Og selvom der er forskel på tobaks­fir­maer og Face­book, så skad­er det Face­book, hvis nar­ra­tivet omkring Face­book bliv­er, at de er lige­som de store tobaks­fir­maer.

Led­er­ar­tiklen skiller mere eller min­dre antitrust-anklagerne (hvor man søger at bryde Face­book op) ad og fork­lar­er, at det ville skulle hvile på en def­i­n­i­tion af monopol, der udelukker de fleste andre sociale netværk.

Det vil se mærke­ligt ud efter Face­book store ned­brud, hvor brugerne netop strømmede til andre tjen­ester og plat­forme.

Zuckerberg i klemme

Artiklen slut­ter af med en – mildest talt – inter­es­sant for­mu­ler­ing:

"If ratio­nal argu­ment alone is no longer enough to get Face­book out of its hole, the com­pa­ny should look hard at its pub­lic face. Mark Zucker­berg, Facebook's all-pow­er­ful founder, made a rea­soned state­ment after this week's wave of anger. He was ignored or ridiculed and increas­ing­ly looks like a lia­bil­i­ty."

Det er jo store ord, for Zucker­berg er jo nærmest Face­book. Og måske er det en del af prob­lemet – det er der noget, der tyder på det er, når det gælder denne form for krisekom­mu­nika­tion.

The Econ­o­mist hen­ty­der for­mentlig blandt andet til denne opda­ter­ing fra Zucker­berg.

Hos en af Face­books konkur­renter, Twit­ter, har flere af inve­stor­erne med­s­tifter og CEO, Jack Dorsey, i en form for hals­greb. Kri­tikken går blandt andet på, at han sam­tidig også er direk­tør for betal­ings­fir­maet Square, og i marts 2020 nåede parterne til en enighed, der holdt Dorsey i stolen – men stillede krav:

"So, Dorsey is safe for now, but the pres­sure is clear­ly on. Twitter's incom­ing board mem­bers will be look­ing to max­i­mize their returns, and while Dorsey will be giv­en a chance to prove him­self, he'll need to pro­duce quick­ly to win their trust."

Den aftale er angiveligt noget af det, der press­er Twit­ter til at lancere nye ting for hele tiden at skabe vækst.

Det vis­er, at CEO-stiftere ikke er urørlige, og det er måske ikke utænke­ligt, at nogle vil beg­y­n­de at stille krav til Zucker­berg. (Skriv­er jeg baseret på det fak­tum, at The Econ­o­mist sæt­ter ord på det.)

Kan man overhovedet regulere Facebook?

En af de ord, der fylder meget i køl­van­det på Face­books helvedesuge er ordet "reg­u­ler­ing". Face­book skal reg­uleres, algo­rit­merne skal reg­ulere etc. Men kan det over­hovedet lade sig gøre?

Det spørgsmål stiller Colum­bia Jour­nal­ism Review i en artikel, hvor de sam­ler fint op på, hvad andre har skrevet.

Face­book går selv ind for reg­u­ler­ing, og det afføder naturligvis for­dom­men, at hvis Face­book selv ønsker det, så er det ver­dens værste idé og noget, man skal være ekstremt var­som omkring.

Der lig­ger blandt andet en finesse i, at reg­u­ler­ing sam­tidig legit­imis­er­er det, der skal reg­uleres. Matt Stoller skriv­er:

"In oth­er words, we have to elim­i­nate Facebook’s tox­ic busi­ness mod­el, not reg­u­late it, because reg­u­lat­ing some­thing serves to legit­imize it. It’s not about stop­ping the col­lec­tion of data and manip­u­la­tion, it’s about stop­ping the prac­tices that make that col­lec­tion of data and manip­u­la­tion prof­itable in the first place."

En af forsla­gene, der turner­er derude (blandt andet for­di Hau­gen selv nævnte det) er gode gam­mel­daws algo­rit­mefri feeds. Det er dog på ingen måde nogen garan­ti for, at hate­speech og lig­nende forsvin­der – og forestil dig et feed, hvor Face­book-sider og pri­vat­per­son­er hele tiden skriv­er opda­teringer for at ligge øverst i feedet.

Nick Clegg, der er Face­books "VP of Glob­al Affairs" forsvar­er et algo­ritmestyret feed. Hans argu­ment er, at brugerne vil se mere hate­speech etc., for­di algo­rit­merne også fun­ger­er som en form for mas­sivt spam­fil­ter. Det er nok et spørgsmål om øjnene, der ser.

Som jeg skrev i sid­ste uge, risik­er­er det også at være begrænset, hvad man reelt får ud af at "kigge ind" i en algo­ritme, der er bygget på Machine Learn­ing og trænet på data – og ikke skrevet af men­nesker.

Imens fort­sæt­ter Hau­gen sin tour. Hun skal tale for Storbri­tan­niens par­la­ment, for Face­books Over­sight Board, og hun er også blevet inviteret til at tale i EU-regi.

Mindre transparens

I et nyheds­brev fork­lar­er Bloomberg Tech­nol­o­gy, at en af kon­sekvenserne af alt dette bliv­er min­dre trans­parens hos de store tech-fir­maer.

Det har de ellers været kendt for; både i deres organ­i­sa­tion­er og interne kom­mu­nika­tion – men også i det fak­tum, at Face­book eksem­pelvis laver analyser, som ganske få andre (ej heller medi­er) laver, og de føler, de får kri­tik af folk, der led­er efter hullerne i osten og kon­sekvent fokuser­er på fej­lene og ignorere det gode. Og her har Face­book en pointe.

"Some of this week's crit­i­cism was ten­den­tious," skriv­er The Econ­o­mist om netop det fak­tum, at pos­i­tive his­to­ri­er i dataene og under­søgelserne blev over­set.

En stor del af den offentlige opin­ion og lov­giverne har taget still­ing til Face­book. Om det får kon­sekvenser for Zucker­berg og alt det, han har skabt, vil tiden vise.

Indtil videre ser det ud til, skriv­er The Econ­o­mist, at Face­book oplever et fald i unge brugere i USA. Det kan blive alvorligt og kan i værste til­fælde føre til et større fald i amerikanske brugere generelt set.

Det vil Zucker­berg for­mentlig få at føle, hvis den tid kom­mer. ◉

Gør som de andre, der er som dig:
+ Tilmeld dig Ugerevyen