Laboratorieteorien skaber splid på Wikipedia

Fra kon­spir­a­tionste­ori til en under­søgelse bestilt af den amerikanske præsi­dent. Vi kender stadig ikke ophavet til pan­demien, og hvor­dan forhold­er man sig til den man­gel på viden?

Læs, hvor­dan Wikipedia er røget i en redi­ger­ingskrig – og hvor­dan et dan­sk fak­tat­jekme­die går til his­to­rien om lab­o­ra­to­ri­et.

I takt med, at vi – forhåbentlig – nærmer os afs­lut­nin­gen på COVID-19-pan­demien og efter­hån­den kan få en nor­mal hverdag igen, står et af de helt cen­trale spørgsmål stadig ubesvaret:

Hvor­dan start­ede det hele – hvor­dan fandt coro­n­avirus sin vej til os men­nesker?

Den dominerende teori har længe været (og er stadig) at virus­set gik fra flag­mus til men­nesker via et tred­je dyr, men teorien om, at virus­set er skabt i et lab­o­ra­to­rie (ved Wuhan Insti­tute of Virol­o­gy) og und­slip­pet der­fra, flo­r­erer stadig.

Fra konspirationsteori til endnu en teori

Og hvor lab­o­ra­to­rievin­klen tidligere blev dømt ude som en kon­spir­a­tionste­ori, er den nu noget, det er okay at snakke om – og selv respek­terede medi­er som The New York Times har brugt spal­teplads på at skrive om teorien.

Det skifte har haft store betyd­ninger og afledte effek­ter. I slut­nin­gen af maj (den tim­ing vender vi tilbage til lige om lidt) ændrede Face­book på deres regler for mis­in­for­ma­tion, så det nu blev okay at tale om, at coro­n­avirus måske er men­neskeskab.

Dermed gik teorien om lab­o­ra­to­rielækket i Wuhan fra at være en kon­spir­a­tionste­ori, vi pegede fin­gre af, til at være end­nu en teori omkring udbrud­det af coro­n­avirus.

På Wikipedia, der jo bliv­er holdt opdateret af et hav af friv­il­lige redi­gerende, redak­tør­er og admin­is­tra­tor­er, er der udbrudt direk­te splid om, hvor­dan man skal forholde sig til lab­o­ra­to­ri­ete­orien, skrev CNET i ugens løb.

(Artiklen giv­er desu­den et godt ind­b­lik i, hvor­dan Wikipedia foregår via utal­lige redi­geringer og de såkaldte "Talk"-undersider – samt hvor­for Wikipedia lykkes, når alle fak­tor­erer peger på, at det burde gå rasende galt.

Medicin eller historie?

Split­telsen drejer sig blandt andet om, hvorvidt pan­demiens ophav hør­er under det, der på Wikipedia kaldes WP:MEDRS, og som han­dler om hvor­dan Wikipedia går til "bio­med­i­cin­sk" infor­ma­tion – eller om der er tale om noget his­torisk frem­for epi­demi­ol­o­gisk.

Deru­dover har Wikipedia hidtil val­gt at ude­lade eller stærkt begrænse omtaler af lab­o­ra­to­ri­ete­orien. En del af uenighed­erne han­dler om, hvorvidt det er en far­bar vej, når ser­iøse medi­er nu også omtaler teorien.

En Wikipedia-side beskæftigede sig med teorien ("COVID-19 lab leak hypoth­e­sis"), men den blev derefter slet­tet. I feb­ru­ar måned blev siden dog genind­sat, og i dag ref­er­erer en til et afs­nit på Wikipedia-artiklen om COVID-19-mis­in­for­ma­tion: "Wuhan lab ori­gin".

Deru­dover har Wikipedia nu også en artikel om under­søgelserne af ophavet. For ja, der er nem­lig en under­søgelse i gang.

Og her vender vi tilbage til Face­books tim­ing med maj måned.

I slut­nin­gen af maj bestilte USAs præsi­dent Joe Biden en under­søgelse af COVID-19's ophav. Resul­tatet af den under­søgelse lan­der efter 90 dage, hvilket vil sige i slut­nin­gen af august (omkring den 25. august, hvis de er præ­cise).

Rollen som medie

Men hvor­dan skal man som plat­form (og ikke mindst medie) forholde sig et et emne som lab­o­ra­to­ri­ete­orien, der plud­selig er blevet okay at snakke om – selvom der ikke er kom­met noget ny infor­ma­tion?

Hos det danske fak­tat­jekme­die, TjekDet, brugte de Bidens ordre som en anled­ning til at genbesøge deres tidligere dækn­ing af lab­o­ra­to­ri­ete­orien.

"Der kunne vi se, at vi fra starten har holdt teorien i strakt arm," siger jour­nal­ist Niko­laj Rod­kjær Kris­tensen, da jeg fanger ham på tele­fo­nen.

"Det har jo altid været uklart, hvor­dan coro­n­avirus præ­cist opstod. Der har været snakket meget om flager­mus, men intet er helt sikkert. De gange, vi har skrevet om teorien, har vi blandt andet talt med Allan Ran­drup Thom­sen, som har sagt, at han prin­cip­ielt ikke kunne afvise, at virus­set er men­neskesk­abt," fork­lar­er han.

Og det er hans råd til andre medi­er.

"Det er vigtigt, man forhold­er sig fak­tuelt til det – og accepter­er, at der er noget, vi ikke har fået svar på."

Pas på vidensmangel

Niko­laj Rod­kjær Kris­tensen beskriv­er, hvor­dan de hos First Draft (der blandt andet under­vis­er jour­nal­is­ter i at håndtere mis­in­for­ma­tion) taler om "data deficits" – eller på dan­sk, man­gel på infor­ma­tion (fremhævnin­gen er min):

"Here we intro­duce a new con­cept, data deficits, to exam­ine a sim­i­lar, search-relat­ed vul­ner­a­bil­i­ty: sit­u­a­tions where there are high lev­els of demand for infor­ma­tion about a top­ic, but cred­i­ble infor­ma­tion is in low sup­ply. Low sup­ply may occur because cred­i­ble infor­ma­tion doesn’t exist or because it isn’t reach­ing peo­ple.

Rather than a void or gap, high demand and low sup­ply cre­ate a deficit: a lack of cred­i­ble infor­ma­tion, where results exist but they are mis­lead­ing, con­fus­ing, false or oth­er­wise harm­ful. They are the result of a mis­man­aged infor­ma­tion sup­ply chain, not a mali­cious actor."

Hos First Draft har de blandt andet lavet et dash­board, hvor du kan se "data deficit"-data på ver­den­s­plan – for 2020:

Risikoen er, når vi man­gler data og viden, tager vi det, vi kan få fat i, og bruger det til at fork­lare de ting, vi (end­nu) ikke har fået en fork­lar­ing på.

Og det er ved den man­gel, man som borg­er, mediebruger og sågar også medie skal sørge for at holde tun­gen lige i munden.

Hos TjekDet har de også oplevet et skift. Tidligere fak­tat­jekkede de his­to­ri­er og fandt svaret – fak­ta. Efter coro­n­avirus og pan­demien har ind­taget vores liv, står de med flere his­to­ri­er, hvor de ikke kan fak­tat­jekke oplysningerne (for­di ingen, end ikke viden­sk­ab­s­folk, kender sand­he­den) men kun his­to­ri­erne om oplysningerne.

Her er his­to­rien om et muligt laborielæk et godt eksem­pel.

Tålmodighed...

Det ser desværre ud til, at vi skal leve med uvishe­den om COVID-19s ophav noget tid end­nu, og at den verserende "edit war" på Wikipedia kan fort­sætte.

Wired skrev i jan­u­ar om andre under­søgelser af pan­demiens start og årsag, og at det kan tage år, før vi har svar – og at de svar næppe vil være særlig enty­di­ge.

I maj, i forbindelse med starten af Bidens under­søgelse, skrev Wired igen om lab­o­ra­to­ri­ete­orien og kaldte den et "Tale of Weaponized Uncer­tain­ty". Her skriv­er de om de mange usikker­hed­er og det paradok­sale i, at vi er beg­y­n­dt at inter­essere os for samt at snakke og skrive meget om et emne, der ikke er kom­met noget ny infor­ma­tion om:

"No new facts have emerged since then. Three sci­en­tists got sick at a virus lab dur­ing flu sea­son? The Chi­nese gov­ern­ment stonewalled? Researchers worked in BSL‑2 labs? Come on. Does that mean some­thing bad def­i­nite­ly hap­pened at the Wuhan lab? No! Does it mean some­thing bad could have hap­pened? Sure! I guess!"

Og afs­lut­nin­gen på den artikel er egentlig også en fin afs­lut­ning, inden vi går til ugens opsam­ling:

"Did SARS-CoV­‑2 escape from a lab­o­ra­to­ry? Did human sci­en­tists mod­i­fy it to be more dead­ly, to spread fur­ther and faster? Maybe. Should peo­ple try to find out where it real­ly came from? Def­i­nite­ly, if for no oth­er rea­son than to stop the next pan­dem­ic before it starts. But those ques­tions won’t get answered for years.

And in the mean­time, a few peo­ple in con­gress will attract TV cam­eras and pow­er. A few com­men­ta­tors and writ­ers will get atten­tion for con­trar­i­an intel­lec­tu­al­ism, maybe move some sub­scrip­tion dollars—that's your doubt, com­mod­i­fied and pack­aged for resale."

◉

Denne artikel udkom med Ugerevy-nyheds­brevet i uge 26, 2021.

Se opsam­lin­gen fra den uge

• Kategori: Artikler