Laboratorieteorien skaber splid på Wikipedia

Fra konspirationsteori til en undersøgelse bestilt af den amerikanske præsident. Vi kender stadig ikke ophavet til pandemien, og hvordan forholder man sig til den mangel på viden?

Læs, hvordan Wikipedia er røget i en redigeringskrig – og hvordan et dansk faktatjekmedie går til historien om laboratoriet.

(Originalfoto: Chokniti Khongchum / Pexels)

Artiklen udkom med Digital Ugerevy-nyhedsbrevet

Tilmeld dig, hvis du ikke vil gå glip af den næste:

💌

I takt med, at vi – forhåbentlig – nærmer os afslutningen på COVID-19-pandemien og efterhånden kan få en normal hverdag igen, står et af de helt centrale spørgsmål stadig ubesvaret:

Hvordan startede det hele – hvordan fandt coronavirus sin vej til os mennesker?

Den dominerende teori har længe været (og er stadig) at virusset gik fra flagmus til mennesker via et tredje dyr, men teorien om, at virusset er skabt i et laboratorie (ved Wuhan Institute of Virology) og undslippet derfra, florerer stadig.

Fra konspirationsteori til endnu en teori

Og hvor laboratorievinklen tidligere blev dømt ude som en konspirationsteori, er den nu noget, det er okay at snakke om – og selv respekterede medier som The New York Times har brugt spalteplads på at skrive om teorien.

Det skifte har haft store betydninger og afledte effekter. I slutningen af maj (den timing vender vi tilbage til lige om lidt) ændrede Facebook på deres regler for misinformation, så det nu blev okay at tale om, at coronavirus måske er menneskeskab.

Dermed gik teorien om laboratorielækket i Wuhan fra at være en konspirationsteori, vi pegede fingre af, til at være endnu en teori omkring udbruddet af coronavirus.

På Wikipedia, der jo bliver holdt opdateret af et hav af frivillige redigerende, redaktører og administratorer, er der udbrudt direkte splid om, hvordan man skal forholde sig til laboratorieteorien, skrev CNET i ugens løb.

(Artiklen giver desuden et godt indblik i, hvordan Wikipedia foregår via utallige redigeringer og de såkaldte “Talk”-undersider – samt hvorfor Wikipedia lykkes, når alle faktorerer peger på, at det burde gå rasende galt.

Medicin eller historie?

Splittelsen drejer sig blandt andet om, hvorvidt pandemiens ophav hører under det, der på Wikipedia kaldes WP:MEDRS, og som handler om hvordan Wikipedia går til “biomedicinsk” information – eller om der er tale om noget historisk fremfor epidemiologisk.

Derudover har Wikipedia hidtil valgt at udelade eller stærkt begrænse omtaler af laboratorieteorien. En del af uenighederne handler om, hvorvidt det er en farbar vej, når seriøse medier nu også omtaler teorien.

En Wikipedia-side beskæftigede sig med teorien (“COVID-19 lab leak hypothesis”), men den blev derefter slettet. I februar måned blev siden dog genindsat, og i dag refererer en til et afsnit på Wikipedia-artiklen om COVID-19-misinformation: “Wuhan lab origin“.

Derudover har Wikipedia nu også en artikel om undersøgelserne af ophavet. For ja, der er nemlig en undersøgelse i gang.

Og her vender vi tilbage til Facebooks timing med maj måned.

(Foto: jlhervàs / Flickr Ceative Commons)

I slutningen af maj bestilte USAs præsident Joe Biden en undersøgelse af COVID-19’s ophav. Resultatet af den undersøgelse lander efter 90 dage, hvilket vil sige i slutningen af august (omkring den 25. august, hvis de er præcise).

Rollen som medie

Men hvordan skal man som platform (og ikke mindst medie) forholde sig et et emne som laboratorieteorien, der pludselig er blevet okay at snakke om – selvom der ikke er kommet noget ny information?

Hos det danske faktatjekmedie, TjekDet, brugte de Bidens ordre som en anledning til at genbesøge deres tidligere dækning af laboratorieteorien.

“Der kunne vi se, at vi fra starten har holdt teorien i strakt arm,” siger journalist Nikolaj Rodkjær Kristensen, da jeg fanger ham på telefonen.

“Det har jo altid været uklart, hvordan coronavirus præcist opstod. Der har været snakket meget om flagermus, men intet er helt sikkert. De gange, vi har skrevet om teorien, har vi blandt andet talt med Allan Randrup Thomsen, som har sagt, at han principielt ikke kunne afvise, at virusset er menneskeskabt,” forklarer han.

Og det er hans råd til andre medier.

“Det er vigtigt, man forholder sig faktuelt til det – og accepterer, at der er noget, vi ikke har fået svar på.”

Pas på vidensmangel

Nikolaj Rodkjær Kristensen beskriver, hvordan de hos First Draft (der blandt andet underviser journalister i at håndtere misinformation) taler om “data deficits” – eller på dansk, mangel på information (fremhævningen er min):

“Here we introduce a new concept, data deficits, to examine a similar, search-related vulnerability: situations where there are high levels of demand for information about a topic, but credible information is in low supply. Low supply may occur because credible information doesn’t exist or because it isn’t reaching people.

Rather than a void or gap, high demand and low supply create a deficit: a lack of credible information, where results exist but they are misleading, confusing, false or otherwise harmful. They are the result of a mismanaged information supply chain, not a malicious actor.”


Hos First Draft har de blandt andet lavet et dashboard, hvor du kan se “data deficit”-data på verdensplan – for 2020:

Risikoen er, når vi mangler data og viden, tager vi det, vi kan få fat i, og bruger det til at forklare de ting, vi (endnu) ikke har fået en forklaring på.

Og det er ved den mangel, man som borger, mediebruger og sågar også medie skal sørge for at holde tungen lige i munden.

Hos TjekDet har de også oplevet et skift. Tidligere faktatjekkede de historier og fandt svaret – fakta. Efter coronavirus og pandemien har indtaget vores liv, står de med flere historier, hvor de ikke kan faktatjekke oplysningerne (fordi ingen, end ikke videnskabsfolk, kender sandheden) men kun historierne om oplysningerne.

Her er historien om et muligt laborielæk et godt eksempel.

Tålmodighed…

Det ser desværre ud til, at vi skal leve med uvisheden om COVID-19s ophav noget tid endnu, og at den verserende “edit war” på Wikipedia kan fortsætte.

Wired skrev i januar om andre undersøgelser af pandemiens start og årsag, og at det kan tage år, før vi har svar – og at de svar næppe vil være særlig entydige.

I maj, i forbindelse med starten af Bidens undersøgelse, skrev Wired igen om laboratorieteorien og kaldte den et “Tale of Weaponized Uncertainty“. Her skriver de om de mange usikkerheder og det paradoksale i, at vi er begyndt at interessere os for samt at snakke og skrive meget om et emne, der ikke er kommet noget ny information om:

“No new facts have emerged since then. Three scientists got sick at a virus lab during flu season? The Chinese government stonewalled? Researchers worked in BSL-2 labs? Come on. Does that mean something bad definitely happened at the Wuhan lab? No! Does it mean something bad could have happened? Sure! I guess!”

Og afslutningen på den artikel er egentlig også en fin afslutning, inden vi går til ugens opsamling:

“Did SARS-CoV-2 escape from a laboratory? Did human scientists modify it to be more deadly, to spread further and faster? Maybe. Should people try to find out where it really came from? Definitely, if for no other reason than to stop the next pandemic before it starts. But those questions won’t get answered for years.

And in the meantime, a few people in congress will attract TV cameras and power. A few commentators and writers will get attention for contrarian intellectualism, maybe move some subscription dollars—that’s your doubt, commodified and packaged for resale.”

Denne artikel udkom med Ugerevy-nyhedsbrevet i uge 26, 2021.

Se opsamlingen fra den uge