Forfatter: Lars K Jensen

Facebook Files ruller videre, og i et selvforsvar stiller Facebook tvivl ved både research og konklusioner – samt folkene bag dem.

Af Lars K Jensen
lars@willmore.dk | Twitter | LinkedIn

En af de helt store historier lige nu er The Wall Street Journals ‘Facebook Files’-serieafsløringer med afsæt i lækkede Facebook-dokumenter.

Af afsløringer har vi blandt andet kunne læse, at:

• Facebooks kamp for at blive et bedre sted at være er gået helt galt
• Facebook har givet særbehandling og undtagelser til udvalgte “VIP”-brugere
• Facebook har svært ved at reagere på anmeldelser fra de ansatte, hvad angår narkokarteller og menneskehandel.

En anden historie var, at Instagram er “giftig” for teenage-piger, og i den forgangne uge skød Facebook tilbage i en pressemeddelelse, hvor de gendriver de central pointer i The Wall Street Journals afsløring.

Det drejer sig blandt andet om, at teenagere generelt oplyser, at de får det bedre af at være på Instagram – samt at nogle af pointerne fra den interne analyse mangler den nødvendige kontekst og er på et dårligt datagrundlag (40 adspurgte).

Du kan også læse mere om Facebooks svar hos The Drum, der bekræfter, hvad jeg tidligere har skrevet om: Ingen vil lade tvivlen komme Facebook til gode – og da slet ikke medierne.

Børne-Instagram på pause

Helt immune er Facebook dog ikke, og i ugens løb udgav Facebook endnu en pressemeddelelse, hvor de annoncerede, at udviklingen af “Instagram For Kids” er sat på pause. Du kan læse mere hos TechCrunch.

Facebook har brug for at tale med blandt andet forældre og eksperter – og det lyder jo ikke som en dårlig idé.

Til gengæld er der mange, der synes, at et Instagram for børn lyder som en dårlig idé, og den kritik har lydt lige siden Facebook første gang delte planerne. Ikke overraskende insisterer Facebook dog på, at det ikke er fordi, idéen er dårlig, at den er sat på pause.

The Wall Street Journal kunne dog også afsløre, at det ikke kun er i Instagram-regi, at man ser unge mennesker om et attraktivt, “untapped”(!), publikum, der på sigt kan blive loyale Facebook-brugere og derved holde annonce-maskinen hos verdens største imperie af sociale platforme smurt.

Sætningen “Exploring playdates as a growth lever” siger ligesom det hele.

Offerlam og researchere under bussen

I torsdags nåede sagen en vigtig milepæl, da Facebook skulle medvirke i en høring foran en senatskomité. Resultatet blev, skriver Casey Newton i sit Platformer-nyhedsbrev, noget så sjældent som en produktiv høring.

Til høringen havde Facebook sendt sin “Head of Safety”, Antigone Davis, og flere steder blev det tydeligt, at hun ikke var den rigtige til at svare på de vigtige spørgsmål.

Casey Newton skriver:

“Ultimately the hardest question here — how a for-profit corporation balances growth demands with safety issues — is one for Instagram chief Adam Mosseri, or even Facebook CEO Mark Zuckerberg. In the words of Alex Stamos, former chief security officer at the company: ‘Sending Davis as the sacrificial lamb was cowardly.'”

Og okay, så kan vi samtidig undre os lidt over nogle af de spørgsmål, der bliver stillet under sådan en høring.

Inden høringen havde Facebook været ude i, hvad der må siges at være en PR-offensiv, hvor målet helliger midlet.

De udgav de slides som dele af The Wall Street Journals afsløringer er baseret på, krydret med noter/kommentarer, der stiller spørgsmålstegn ved konklusionerne i dokumenterne samt dataene – og derved Facebooks egne forskere.

Et eksempel:

Du finder de to slidedecks i PDF-format her:

• Hard Life Moments – Mental Health Deep Dive
• Teen Mental Health Deep Dive

The New York Times skrev, at kommentarerne “sought to contextualize the limitations of the research and chastised its own researchers for using imprecise language”.

Casey Newton, der er en mand med gode forbindelse i branchen, fortæller, at moralen er lav blandt Facebooks researchere, og at flere nok vil følge dem, der har sagt op – en del har angiveligt fået job hos Twitter i stedet.

I en tidligere udgave af sit Platformer-nyhedsbrev opfordrede Newton i øvrigt til, at Facebook selv frigav de dokumenter, det hele drejer sig om.

Her er vi kommet lidt af vejen (og Facebook forsøger med deres kommentarer at give dokumenterne den kontekst, de ellers ville mangle), men Newton foreslog også, at Facebook frigiver de underliggende data – for eksempel i samarbejde med uafhængige forskere.

Om det kommer til at ske, er mindre sikkert.

Whistleblower stod frem

Mens afsløringerne ruller videre, er der et andet aspekt i historien: Den whistleblower, der har hjulpet The Wall Street Journal med deres afsløringer, og som også taler med den amerikanske kongres.

Natten til mandag, tid blev, hendes identitet afsløret i et minut i ’60 Minutes’, hvor Frances Haugen (en tidligere product manager, der forlod Facebook i maj måned) stod frem og fortalte om sine bevæggrunde.

The Daily Beast skriver:

“‘The thing I saw at Facebook over and over again was there were conflicts of interest between what was good for the public and what was good for Facebook,’ she told host Scott Pelley.

And Facebook, over and over again, chose to optimize for its own interests, like making more money.”

Haugen var en del af ‘Civic Integrity team’-teamet, og da det blev nedlagt i december 2020 (da resultatet af det amerikanske valg stod klart) gik det op for hende, at Facebook ikke var villige til at gøre det, der skulle gøres for at forhindre Facebook i at blive farlig.

Mark Zuckerberg har aldrig ville skabe en farlig eller ond platform, siger hun. Men ifølge hendes syn har han tilladt nogle valg, hvis bivirkninger har betydet, at hadfuldt og polasierende indhold får en større distribution og rækkevidde.

Tirsdag morgen amerikansk tid skal hun vidne foran det amerikanske senat.

Udover at lække dokumenterne har hun sammen med sine advokater indgivet mindst otte anklager mod Facebook ved USA’s Securities and Exchange Commission (SEC).

Whistlebloweren har ikke gjort det uden risici; vedkommende er nemlig ikke beskyttet mod mulige repressalier fra Facebook, skriver NPR. Det afviste hendes advokat, John Tye, dog på ’60 Minutes’.

En ting er sikker: “Facebook Files” fortsætter lang tid endnu. ◉

Lyt videre

I ugens løb var jeg gæst hos Anton Gade-Nielsen i ALL CAPS på Loud, hvor vi blandt andet talte om, at Instagram Kids er sat på pause.

Læs mere og lyt ›››

Giv dig selv en fordel:
+ Tilmeld dig Ugerevyen

En ny beskyttelse i iOS-styresystemet har spredt panisk stemning blandt e-mail- og nyhedsbrevsfolket. Apples nye tiltag er endnu et søm i åbningsratens ligkiste.

I denne uge lancerede Apple seneste version af iOS, der er deres styresystem til iPhone. En af de største og mest omtalte nyheder i version 15 er en forbedret beskyttelse af brugerens privatliv, hvad gælder e-mail.

Det giver fantastisk mening, for alle de gode tiltag, der på det seneste har forbedret vores digitale privatliv har primært handlet om cookies og websites.

E-mails er gået fri – til trods for, at man som marketer og afsender af nyhedsbreve (som dette) kan se en masse data helt ned på det enkelte brugerniveau.

I MailChimp (som jeg sender Digital Ugerevy med) kan jeg for eksempel se, om en given modtager har åbnet mailen (hvis altså vedkommende tillader billeder), og jeg kan da selvfølgelig også se, om modtageren trykker på nogle links (det kan jeg se uanset hvad).

Det er jo fedt for mig (hvis jeg altså gad dykke så langt ned), men det er jo ikke særlig fedt for dig, der måske trofast siger nej til alle cookies, der ikke er strengt nødvendige, og derudover beskytter dit privatliv foran skærmen og ude i skyen.

Don’t panic

Af åbenlyse årsager skabte Apples nye indstilling i Mail-applikationen (som er meget svær at komme uden om – som du kan se i min lille iOS 15-tråd på Twitter) panik nogle steder.

Fremover vil Apple nemlig (hvis du bruger deres mail-app (og det er der mange, der gør) og tænder for den indstilling hente e-mailen (inklusiv den lille pixel, der måler, om du åbner e-mailen) ned til deres systemer og rense den for tracking etc., inden systemet giver mailen videre til dig.

Det betyder, at tracking på IP-adresse, lokation etc. bliver sat helt ud af spillet, og at næsten alle mails, der passerer igennem det setup vil blive set som åbnede af afsendersystemet (MailChimp i mit tilfælde).

Ergo giver det mindre og mindre mening at måle på åbningsrate. Men sådan har det altså været længe.

En række tiltag og aspekter omkring e-mails betyder, at det er lang tid siden, det sådan for alvor gav mening at kigge på åbningsrate. Læs blot Loren McDonald’s “Why The Open Rate Must Die” fra 2008(!):

“The email open rate is simply a tired, inaccurate and irrelevant metric that no longer measures what it was originally intended to. As a result, it gives you the wrong picture of your subscribers’ interest in and involvement with your mailings. (“Engagement,” if you want to use the buzzword).”

Eller som Julie Horup siger:

“Hvis du måler dit nyhedsbrevs succes på åbningsraten, er du allerede fucked. Det ændrer iOS 15 ikke på.”

Kig på noget andet

Jeg har skrevet om, hvordan jeg har forsøgt at komme væk fra åbningsraten (jeg turnerede også linket i sidste uges nyhedsbrev – men man skal jo aldrig gå af vejen for at linke til sine egne ting), og der er mange andre artikler derude, der kan fortælle dig det samme:

Åbningsrate er, var og bliver bestemt ikke noget, du kan bruge til ret meget. 

Der er andre målestørrelser; for eksempel er det vigtigere, at du kan se, at folk interagerer med dine nyhedsbreve på den måde, de er tænkt.

Hvis dine mails skal skaffe trafik, skal folk klikke, og hvis du for eksempel udgiver en ugentlig opsamling på digitale medietendenser, er det måske vigtigere, at folk tilmelder sig nyhedsbrevet og bliver hængende uden at smutte igen med det samme.

Fokusér på, hvordan dine nyhedsbreve kan give mest mulig værdi for dine modtagere – og hvis du er en udgiver eller et medie, bør du overveje at give folk noget, der er unikt i e-mailen. (Som er en af de gamle travere, jeg bliver ved og ved med at nævne – fordi det er rigtigt.)

Så lad være med at gå i panik over åbningsraten. Og hvad end du måler på, så er der god sandsynlighed for, at det bliver sværere i den nærmeste fremtid.

Gå i panik over det i stedet.

Denne tekst udkom sammen med opsamlingen fra uge 38.

Gør som de andre professionelle i mediebranchen:
+ Modtag Digital Ugerevy i din indbakke

Den engang så hypede lyd-app var dømt ude, men den er her endnu – sammen med kopierne. En nyansættelse skal gøre kur til medier, for måske ligger den sociale lyds fremtid i mediebranchen?

Af Lars K Jensen (@larskjensen)

Jeg har arbejdet med digital udvikling i mediebranchen i mere end 15 år og arbejder som digital chef hos medieudviklingsbureauet Willmore. Digital Ugerevy er min opsamling på ugens vigtigste historier.

På få måneder gik Clubhouse fra at være the hotteste hotte under lockdown til at blive et studie i, hvor hurtigt en succes kan implodere og forsvinde igen.

I maj skrev Business Insider, at Clubhouse var faldet fra 9.600.000 millioner downloads i februar til 900.000 downloads i april:

Der er flere årsager til Clubhouses voldsomme fald. En Android-app, der kom alt for sent – og det faktum, at flere og flere af os efterhånden er vendt tilbage til en normal hverdag med en arbejdsdag på et kontor og mindre tid til at deltage i en samtale med andre i kortere eller (ofte) længere tid.

I slutningen af april medvirkede jeg i et afsnit af All Caps på Loud, hvor jeg sammen med værten Anton Gade-Nielsen sagde farvel til Clubhouse og snakkede om nogle af årsagerne.

Tilbage fra de døde

Men for nylig var der dog oprejsning til det, der ellers lignede det totale kollaps. I starten af august berettede Social Media Today, at der er betragtelig stigning i brugen af Clubhouse:

Ifølge Clubhouse selv bliver der nu afholdt 600.000 rum om dagen (nyere tal siger 700.000) mød 300.000 i maj.

Det er dog værd at bemærke, at hvis du ikke har oplevet, at folk omkring dig er begyndt at hænge ud på Clubhouse igen, så er det ikke fordi, der er noget galt med dig. Væksten ligger nemlig andre steder:

“The app is also gaining momentum in India, where Android is by far the dominant OS. India has now become a big focus for the app. Audio social provides specific advantage in the Indian market, given that 121 different languages are spoken in the region, and more people are able to understand many of these languages by ear than they’re able to read them in text form.

Add to that the live nature of the discussion, which enables more open interaction, free from Indian Government interference, and you can see why the app has taken off.”

Derfor vil en stor del af stigningen i daglige Clubhouse-rum formentlig ligge i Indien.

Gør kur til medier med ny chef

Det skal dog ikke tage noget fra Clubhouse, og der er angiveligt stadig potentiale i social lyd. Og noget tyder på, at den fremtid – i hvert fald den nærmeste fremtid – ligger i en af de brancher, der har grinet højest af Clubhouse: Mediebranchen.

I den forgangne uge kunne CNN fortælle, at Clubhouse har hyret en NPR-veteran til at stå for, at medier og nyhedsudgivere bruger Clubhouse (hendes titel “Head of News and Media Publishers”).

Det drejer sig om Nina Gregory, der har været hos NPR siden 2006, og i CNN-artiklen sætter hun ord på, hvorfor det er det rigtige for hende:

“As an audio journalist, [Clubhouse] aligned with what I’ve always believed is the best medium for news. You don’t need to know how to read to be able to hear radio news. You don’t need to have an expensive subscription. You don’t need cable […]

The accessibility across not just geography, but socioeconomics and cultures has always driven me to the power of the medium.”

Clubhouses fokus på medier er egentlig ikke overraskende med tanke på, hvor stor succes mange medier har med lyd.

Mediebranchen har i flere år været i et boom indenfor podcasting, der har betydet, at de har kunnet nå brugere, de ellers ikke kunne. Flere medier og udgivere arbejder nu mod at tjene penge på (også) at udkomme på lyd – et godt eksempel fra vores egen andedam er Zetland, der længe har været mere lyttet end læst.

Men ingen har endnu formået at kombinere to af de hellige graler for medierne: Lyd og engagement. Mange troede, at Clubhouse havde formået netop det, og derfor holdt mediebranchen ekstra godt øje med den.

Og måske derfor gjorde det ekstra ondt, da Clubhouse så ud til at forsvinde igen.

Medierne eksperimenterer

Der er dog medier, der eksperimenterer med den sociale lyd. CNN fortæller, hvordan blandt andet USA Today har eksperimenteret med Clubhouse, hvor eksempelvis journalister har været værter for samtaler om nogle af de historier, de har dækket.

NPR har også eksperimenteret med Clubhouse, men bruger nu Twitter Spaces, hvilket illustrerer, at Clubhouse ikke længere har scenen for sig selv. Blandt andet Facebook har også en konkurrent, og flere er på vej.

(Derudover er Twitter også i gang med at rulle “Ticketed Spaces” ud, hvor man kan tage betaling fra deltagerne i et Space – men det vil falde de færreste medier naturligt at tage penge via Twitter for den form for deltagelse.)

Og der er ingen tvivl om, at social lyd kan noget for medier. Men det kræver det rette emne – og at man som bruger kan på det tidspunkt, for lyden bliver ikke gemt til senere.

I midten af august afholdt Los Angeles Times, i forbindelse med den eskalerende situation i Afghanistan, et Twitter Space (hvor jeg nåede at kigge forbi) om situationen i det land, hvor USA har kæmpet en krig i 20 år:

Det giver virkelig god mening, og det positionerer medierne og deres journalister og bringer deres viden i spil i en samtale, der foregår her og nu og på flere parameter overmatcher hvad selv det bedst modererede kommentarsystem eller liveopdateringsshow kan byde på.

Det er en vaskeægte live samtale med mediet som vært – og man behøver ikke leje et lokale eller at få folk til at møde op.

Det setup har nu engang potentiale for en branche, der gradvist går længere væk fra annoncøren og tætteren på brugeren for at gøre denne til abonnent.

Byg dit eget klubhus

Men det kræver ressourcer, og flere medier vil nok rynke på næsen over, at samtalerne skal foregå hos tech-firmaer og ikke hos medierne selv.

Der er alternativer til tech-platformene; en hurtig Google-søgning fik mig hen til ‘Jam’, der beskriver sig selv som et open source-alternativ til netop Clubhouse, Twitter Space og de andre.

Hvis man er en tand mere seriøs omkring sin teknologi vil man måske bygge det selv – selvom live-streaming af lyd og samtaler ikke er nogen let nød at knække.

Det bliver selvfølgelig en anden type samtale, når et medie holder snakken hos sig selv i sit eget klubhus.

Der vil være færre og andre deltagere end på platformene – fordi det som udgangspunkt vil foregå mellem mediets eksisterende brugere og abonnenter. For nogle medier (også herhjemme) vil det dog formentlig være den helt rigtige løsning.

Nu er danske medier ikke kendt for deres digitale vovemod, så der går nok lidt – men engagement på lyd er en naturlig udvikling i tovejsrelationen mellem medie og bruger.

Det er stadig for tidligt at begrave Clubhouse helt – men det store potentiale ligger måske i den form for kommunikation og platform, Clubhouse har skabt, og mindre i deres eget produkt. ◉

Gør som de andre professionelle i branchen:
+ Tilmeld dig Digital Ugerevy

No-brainer: Twitter vil gøre det lettere at snakke omkring emner; sådan som vi jo i forvejen gør. Bliv klogere på funktionen, der skal bringe os tættere sammen og gøre Twitter bedre for alle.

Læs mere →

Fire nye lokalmedier og masser af ansættelser. Det handler om data og abonnementer – men markedsføringen mangler, og det koster på brugeroplevelsen.

Læs mere →

Først ville de forbyde porno, en uge senere er forbuddet suspenderet. Det handler om betalinger – mens dem, der laver indholdet, mister tilliden til platformen.

Af Lars K Jensen (@larskjensen)

Dét gik stærkt. Den 19. august kunne blandt andre Bloomberg fortælle, at OnlyFans (der lader brugerne tage penge for adgang til indhold, og som er populært blandt sexarbejdere) ville forbyde porno.

Ændringen ville træde i kraft 1. oktober, men der gik kun en uges tid, før OnlyFans vendte på en tallerken og meldte, at de alligevel ikke ville forbyde porno. Forbuddet er blevet “suspenderet”, hedder det – og den formulering gør ikke noget godt for tilliden til OnlyFans.

Tilliden er væk

Wired fortæller, hvordan flere af dem, der skaber indhold til OnlyFans-platformen, er skeptiske.

“Hvis dette er en sejr, er det en midlertidig en,” siger Anshuman Iddamsetty, der uploader under pseudonymet ‘Boardlord’ til Wired.

“Jeg har aldrig set en platform fortryde en retning som dette. Sproget, de brugte i deres bekendtgørelse, bekymrer mig. ‘Suspendere’ vækker ikke tillid. Og de nægtede at nævne sexarbejdere eller erotiske arbejdere ved titel – de gik tilbage til den omhyggelige doublespeak med ‘skaber’ og ‘alle genrer’.”

Herhjemme talte Ekstra Bladet med sexarbejderen Natascha Sophiaa, der ligeledes har mistet tilliden til OnlyFans:

“Det er dejligt, men samtidig er jeg meget skeptisk og har mistet tilliden til platformen. Altså når de kan komme med en udmelding den ene dag og trække i land efter et par dage, frygter jeg, at vi kan stå i den samme situation igen om et par måneder.”

PornHub-sagen skræmmer

Årsagen til OnlyFans’ zigzag-kurs handler ikke om blufærdighed men om penge. Oprindelig mente man, at det var betalingstjenester og kreditkortfirmaer som Mastercard og VISA, der havde sat tommeskruerne på OnlyFans.

Alle kan huske tilbage til december, hvor Mastercard, Visa og Discover droppede PornHub efter anklager om børneporno. Nogle kritikere at OnlyFans mener, at den også er en kilde til spredning af børneporno.

“Det er et tegn på et system, der er i stykker, når kun kreditkortfirmaer kan tvinge Pornhub til at ændre på det”, skrev John Naughton hos The Guardian i den forbindelse.

Sådan hang det dog ikke sammen, og OnlyFans forklarede, at det er bankerne, der lægger pres på for at få mindre eksplicit indhold på platformen.

Men det handler dog stadig om kreditkortfirmaerne.

Mastercard strammer garnet

Sagen er nemlig den, at Mastercard i april måned strammede deres krav til bankerne i forbindelse med salg at indhold til voksne. Stramningerne kommer efter netop sagen med PornHub, og allerede dengang var der kritiske røster om, at dette kunne få konsekvenser for steder som OnlyFans.

Blandt andet skal bankerne nu sikre, at sælgerne har dokumenteret samtykke samt verificeret alder og identitet på dem, der er involveret i indholdet, før de kan behandle betalinger.

Deruover skal bankerne også sikre sig, at de pågældende websites og platforme har en såkaldt “review process” samt et system på plads, der kan håndtere klager over aktivitet, der er ulovlig eller foregår uden samtykke, forklarede Mastercard i et blogindlæg.

Det er ikke småting, og bankerne har ikke andet valg end at sende kravene videre til platforme som OnlyFans.

De mange krav bliver dog mødt af modstand. I et åbent brev argumenterer flere britiske interesseorganisationer for, at de finansielle institutioner standser deres diskrimination imod sexarbejdere. Gizmodo fortæller, at flere sexarbejdere er nødt til at tage lån med falske oplysninger, fordi de ellers ikke kan få lov.

Æggene og kurven

Nu er det svært at vide, hvad der er sket bag linjerne hos OnlyFans og bankerne, men noget tyder på, at de har løst tvisten. For nu.

Om det betyder, at der bliver stillet større krav til dem, der vil bidrage med indhold til OnlyFans, samt at OnlyFans selv vil gennemføre de tiltag, der stilles krav om, bliver vi nok klogere på i den nærmeste fremtid.

OnlyFans har blot meldt ud, at de foreslåede ændringer “ikke længere er påkrævet på grund af bankpartneres forsikringer for, at OnlyFans kan støtte alle genrer af skabere”.

Det er næppe en formulering, der får brugerne til at stole blindt på OnlyFans, og mange vil formentlig undersøge deres muligheder for at være tilstede mere end ét sted med deres indhold.

Som ordsproget siger, er det sjældent fornuftigt at lægge alle sine æg i én kurv. Og det gælder formentlig uanset hvilke former for indhold, man vil tjene penge på via platforme, andre ejer. ◉